SEO-optimering – Lær, hvordan du med små ændringer, kan få mange flere besøgende

Du er sikkert stødt på begrebet “SEO-optimering” før, men hvad betyder det?

SEO-optimering til blogs er bedst kendt som “On-page SEO”. Det er alt det, du kan ændre på din blog, deraf navnet “On-page”

Har du blot brug for hurtigt at læse hvordan man strukturerer et blogindlæg for optimal SEO, så har jeg skrevet et andet blogindlæg – “Søgemaskineoptimering af blogindlæg – Det perfekte SEO-optimerede blogindlæg“. 

Her kan du lynhurtigt aflæse hvordan du laver et perfekt søgemaskineoptimeret blogindlæg. Vil du gerne læse og forstå hvorfor, så fortsæt endelig videre ned i dette blogindlæg, hvor vi går helt i dybden!

Når vi snakker SEO-optimering, skal vi se det som, at vi hjælper Google med bedre at læse og forstå det indhold, vi laver.

SEO-optimering af blogindlæg

Når du skriver blogindlæg, er det altid godt at have SEO i baghovedet.
Start med at spørge dig selv: “Hvilke søgeord vil jeg gerne findes på?” For eksemplets skyld, så lad os sige, at vi vil findes på “Dadelkage opskrift”, da vi er ved at lave et blogindlæg om en dadelkage opskrift.

Når Google kigger på en side, er der rigtig mange ting, den gennemgår. Her får du nogle af de vigtigste ting Google ser efter, når det kommer til indhold:

  1. Overskrifter
  2. Tekstindhold
  3. “Tekst” til billeder
  4. Sidetitel, korttitel og metabeskrivelse

Overskrifter – (H1, H2, H3..)

Du har nok lagt mærke til, at du kan vælge mellem forskellige overskrifter til dine blogindlæg. “Overskrift 1, Overskrift 2, Overskrift 3…” osv. Dem vil jeg referere til som “H1, H2, H3…” and so on.

Overskrifter er vigtige, da Google bruger dem til at finde ud af, hvad der er fokus i teksten. Derfor bør du have de vigtigste ting til at stå i overskrifterne, rangeret fra H1 til H6.
Ikke alt er lige vigtigt, så du bør kun have én H1‘er, hvilket typisk er titlen på dit blogindlæg. Til de resterende overskrifter kan du bruge H2H3 osv.

Ved de fleste blogdesigns/temaer, bliver overskrifterne stille og roligt mindre jo længere ned af “H-listen”, du bevæger dig, så det kan også bruges rent visuelt.

Ifølge Google er der ikke den store forskel på, om du bruger H2H3H4 osv. Så hvis du synes, H2 og H3 ser godt ud i dine blogindlæg, så bruger du bare dem.

Tekstindhold

Når det kommer til indholdet, så er der én ting, der er vigtigere end alt andet. Det er at skrive spændende tekster, som indbyder læseren til at læse videre. 

Man kan SEO-optimere efter Google og andre søgemaskiner så meget, man vil, men hvis dem, der skal læse teksten, synes, det er noget værre volapyk, så er deres besøg ikke meget værd. – Kvalitet frem for kvantitet. Hvis du vil læse lidt mere om hvordan du skriver et spændende blogindlæg, så klik her.

Med det sagt, er der her nogle gode guidelines:

  • Sørg for, at de ting, du gerne vil findes på, fremgår i brødtekst og overskrifter.
  • Google er efterhånden blevet ret god til at forstå sammenhænge, så du skal ikke bare copy/paste dine søgeord ind i hele teksten – Skriv derimod godt og beskrivende omkring det emne, du skriver om. 
  • Skriv gerne mere end 300 ord. Så er du sikker på, at Google har noget at arbejde med.
  • Gør teksten letlæselig, lav afsnit, illustrationer og andre ting, der er med til at gøre indholdet mere spændende!

Oprettelse af blogindlægget

I vores tilfælde vil vi gerne have “Dadelkage opskrift” til at fremgå af vores titel, så vi kunne med fordel kalde blogindlægget “Dadelkage opskrift – Med et lækkert twist af appelsin“.

Jeg har tilføjet “Med et twist af appelsin“, for at gøre det lidt mere spændende, samt åbne op for flere søgeordsmuligheder som eksempelvis “Dadelkage med appelsin“. 

on page seo overskrift - Bloggerspace

Nu da vi har lavet vores titel på blogindlægget, har WordPress været så venlig at lave en URL – Også kaldet “permanent link og korttitel” til vores blogindlæg. Dette er adressen, man linker til, når du eller andre vil dele blogindlægget.

I vores tilfælde er linket “https://bloggerspace.dk/dadelkage-opskrift-laekkert-twist-appelsin/“, hvilket er nogenlunde fornuftigt, så her behøver vi ikke rette i permalinket.

Når vi snakker korttitel, er der også et par gode guidelines:

  • Hold dem forholdsvis korte og præcise.
  • De søgeord, du vil findes på, skal meget gerne være noget af det første i linket.
  • Undgå æ, ø og å, brug i stedet ae, oe og aa. (Dette gør WordPress automatisk når den genererer URL).
  • Brug kun små bogstaver.
  • Brug bindestreg i stedet for mellemrum, som her “dadelkage-opskrift-laekkert-twist-appelsin”. (Underscore kan typisk ikke ses i links, da links ofte er understregede, og vil typisk forvirre læserne – Desuden anbefaler Google, at man bruger bindestreg).
advarsel - Bloggerspace

***VIGTIGT*** Ændrer du URL på allerede udgivne blogindlæg, er det utroligt vigtigt, at du laver 301-redirects! Ellers vil links fra andre sider/steder, der i forvejen linker til dit blogindlæg, blive døde links (“404 side ikke fundet”). I værste fald mister du din Google-rangering på indlægget, da Google ikke længere kan finde blogindlægget.

Ved at lave 301-redirect, ryger dine besøgende videre til den nye URL, plus du viser Google, at værdien på den gamle URL skal overføres til den nye. Du kan læse min guide her for at se, hvordan du nemt kan lave 301-redirects.

Navngivning af billeder

Google og computere er rigtig gode til at læse tekst, men knap så gode til at læse billeder (Lidt endnu i hvert fald). Derfor kan vi med fordel hjælpe Google lidt på vej!

Ved at navngive dine billeder, før du uploader dem til din blog, kan du hjælpe Google med at forstå, hvad der er på billedet.

Igen med vores søgeord “Dadelkage opskrift“ i baghovedet, skal vi nu navngive vores billede. *OBS* Husk, at dette skal gøres på filen, du har liggende på din computer! 

Du skal tænke i retningen – “Jeg skal bedst og kortest muligt forklare, hvad der er på billedet“.

on page seo navngivning af billeder - Bloggerspace

Lokalt filnavn

Ligesom med det permanente link gælder de samme regler for navngivning af filen.

Her har jeg navngivet filen “dadelkage-opskrift-twist-appelsin.jpg

on page seo navngivning af billede alt tekst - Bloggerspace

Upload til Wordpress

Når du uploader billedet til WordPress, har vi nu 3 interessante ting.

  1. URL, altså linket til billedet, i dette tilfælde (https://bloggerspace.dk/wp-content/uploads/2018/02/dadelkage-opskrift-twist-appelsin.jpg). Denne er med til at fortælle Google, hvad der er på billedet. URL kan ikke ændres – Hvorfor det var vigtigt at ændre filnavnet før upload.
  2. Titel – Her beskrives der, hvad der er på billedet. I dette tilfælde har jeg skrevet “Dadelkage opskrift med et twist af appelsin“.
  3. Alt tekst – Her tilføjer du bare samme tekst som titlen.

Når dette er klaret, er dit billede klar til at blive indsat i dit blogindlæg, og nu kan Google læse, hvad det er på billedet!

Sidetitel, korttitel og meta-beskrivelse

Vi har nu færdigskrevet vores blogindlæg og mangler bare at ligge det sidste på håndværket. Vi vil nemlig gerne bestemme, hvordan vores blogindlæg ser ud på Google!

Her kommer sidetitel, korttitel og metabeskrivelse ind i billedet.

on page seo sidetitel korttitel meta beskrivelse - Bloggerspace
  1. Sidetitel – Vil være den titel, du har givet dit blogindlæg.
  2. Korttitel – Den URL, du bestemte/Wordpress lavede til dig, da du oprettede dit blogindlæg.
  3. Metabeskrivelse – Vil som standard være det første stykke tekst, som er på siden. (Denne kan til tider være lidt kryptisk, alt efter hvilket setup/tema, du kører med på din blog)

Vi er meget interesserede i at bestemme, hvad der kommer til at stå her. (Vi skal tænke på, at det er her, vi skal sælge vores blogindlæg på Google, så det skal altså være en sælgende og klik-indbydende tekst)

Hvis du ikke allerede har det, så vil jeg stærkt anbefale dig at installere Yoast SEO på din blog, da vi kommer til at bruge det, som hjælp herfra og fremad i blogindlægget.

Det er ganske gratis, guider dig nemt og pædagogisk og fungerer som checkliste gennem SEO-processen hver gang!

Yoast SEO

Nu hvor vi har Yoast på plads, skal vi kigge på vores blogindlæg. Yoast giver nemlig en forhåndsvisning af, hvordan blogindlægget ser ud på Google og giver dig mulighed for at ændre det med det samme ved at trykke på “Redigér snippet”

yoast seo on page seo guide1 - Bloggerspace

Husk at indsætte dine valgte søgeord under “Fokussøgeord”, i vores tilfælde vil det være “dadelkage opskrift”.

yoast seo on page seo guide2 - Bloggerspace
  1. Sidetitlen er vi nu rimelig tilfredse med, den kunne måske finpudses en lille smule. Som det fremgår af baren under SEO-titlen, har vi nemlig lidt plads at gøre godt med, og når vi skal sælge vores indhold, skal den plads da udnyttes! *Pssst…* (Jo mere du fylder i søgeresultaterne på Google, jo mere tilbøjelig er folk også til at klikke på dit indhold)
  2. Korttitlen er rimelig. Den fik vi styr på, da vi oprettede blogindlægget, men den er måske lidt til den lange side.
  3. Metabeskrivelsen vil vi meget gerne ændre!
yoast seo on page seo guide4 - Bloggerspace

Så fik vi ændret sidetitlen og metabeskrivelsen! Her er før og efter:

yoast seo on page seo guide5 - Bloggerspace

En ting, som Yoast desværre ikke har fået med, er at ordene opskrift og dadelkage længere nede i teksten, også vil være markeret med fed. Google markerer nemlig de ord, som du søger efter, så du hurtigt kan finde det mest relevante indhold, når du skimter søgeresultaterne.

Den ville altså mere præcist se sådan her ud:

yoast seo on page seo guide7 - Bloggerspace

Google er blevet så smart, at søgemaskinen endda deler dine ord og for eksempel markerer ordet kage også, da det indgår i det sammensatte ord “dadelkage”. Altså kunne vi med fordel få skrevet kage ind et sted også!

Som det sidste i vores SEO-gennemgang har vi analysen fra Yoast at støtte os til.

yoast seo on page seo guide6 - Bloggerspace

Som du kan læse af ovenstående, har vi stadig et par ting, vi kan forbedre.

Fokussøgeordet bruges ikke i det første afsnit af teksten” – Dette er, fordi jeg endnu ikke har skrevet noget, der har med opskriften at gøre, i selve blogindlægget. Normalt ville man, som noget af det første i teksten, skrive, hvad det handler om, så læserne bliver bekræftede i, at de er landet på den rigtige side!

Teksten indeholder 45 ord” – Da dette bare er et eksempel, jeg har lavet, er vi ikke i nærheden af de anbefalede 300 ord, men det ville selvfølgelig ændre sig, hvis jeg skrev blogindlægget. 

Der forekommer ingen interne links” og “Der er ingen udgående links på denne side” – Google kan godt lide, at du linker, både til egen side eller andre sider. Det viser, at du vil dine læsere det bedste og gerne vil guide dem videre til mere brugbar information.

Et eksempel på et internt link, kunne være den banankage, du lavede et opslag om for noget tid siden: “Hvis du synes denne opskrift var spændende, så skulle du tage et kig på min banankage opskrift også, jeg er sikker på, at du vil være helt tosset med den også!

Et eksempel på et udgående link kunne være referencer til, hvor du har opskriften fra, ting du har brugt eller andre brugbare kilder til information.
Her er det bare vigtigt, at du ikke linker til “dårlige sider” – Altså sider som Google vurderer som værende spam eller decideret farlige.

Korttitlen for denne side er lidt for lang” – Sidst har vi korttitlen. Som jeg nævnte tidligere, er den lige på den lange side, så den kunne eventuelt forkortes til “https://bloggerspace.dk/dadelkage-opskrift-appelsin/

Godt gået! Du er nu nået igennem on-page SEO-optimering og klar til at skrive de bedste blogindlæg, som ikke bare dine læsere, men også Google vil elske. Rigtig god fornøjelse!

Abonner
Giv besked om

Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

5 Kommentarer
Ældste
Nyeste
Inline Feedbacks
View all comments