Guiden til det perfekte mediekit – Få flere samarbejder med et professionelt mediekit

Skrevet af Frederik Beier
Sidt opdateret eller udgivet 16/09/2018

Om Frederik Beier

Har arbejdet med sociale medier i over 5 år og blogs i over 3 – Har været med til at starte flere blogs op, som i dag har over 20.000 følgere. Certificeret af Google i Digital marketing, herunder kvalifikationer i webudvikling, konverterings-sporing, SEO, sociale medier, Adwords, Google Analytics, content marketing og e-handel.
Læs mere
Del det med nogen der kan bruge det

Hvad er et mediekit?

Et mediekit er et dokument, som kort fortæller om dig og din blog, hvordan du arbejder, hvem dine følgere er, dine tidligere resultater eller samarbejder, samt hvilke ydelser du tilbyder.

Mediekittet kan på mange måder siges at være en bloggers CV, så virksomhederne hurtigt kan få afklaret, om din blog er et godt match med virksomheden og deres potentielle kunder.

Hvorfor skal du have et mediekit som blogger?

  1. Du virker professionel omkring din blog og fortæller historien om, hvorfor du blogger.
  2. Det forklarer virksomhederne, hvorfor de skal vælge dig til et samarbejde.
  3. Du signalerer, at du er professionel og struktureret omkring dit arbejde.
  4. Du slipper for at besvare de samme spørgsmål fra virksomheder igen og igen.
  5. Du kan gøre virksomhederne opmærksomme på de ydelser, du tilbyder, måske endda nogle man ikke normalt finder hos en blogger.
  6. Mediekittet giver tryghed, når du kan fremvise en liste over samarbejdspartnere, og sender et signal om åbenhed omkring dine tal, og hvem dine følgere er.

Hvad skal et mediekit indeholde?

Når virksomheder går ind og kigger efter bloggere, er der mange ting, de kigger efter. Listen herunder er ikke fyldestgørende, da det ofte er forskelligt fra virksomhed til virksomhed, hvad de leder efter. På samme måde er alle bloggere forskellige, og derfor er det ikke sikkert, at alle punkter passer til din blog. Listen er dog et godt udgangspunkt.

  • Kort introduktion til dig/bloggen – Forklar historien bag bloggen, hvorfor blogger du om det, du gør?
  • Hvordan du arbejder – Her kan du uddybe, hvis der er ting, du er særligt god til eller går særligt meget i dybden med. Måske er du uddannet fotograf og har derfor en masse viden fra faget, som kan ses i dine billeder.
  • Hvem dine følgere er – Herunder de forskellige platforme, du arbejder på, og hvordan demografien er fordelt. Har du lavet spørgeundersøgelser til dine følgere, kan disse med fordel inddrages, hvis det er relevant.
  • Eksempler på tidligere samarbejder og betalte indlæg – Har du tidligere lavet noget arbejde, som er værd at vise frem, så tag det endelig med! Er du så heldig, at det lige netop er den type indhold, virksomheden leder efter, er du allerede godt på vej til at få aftalen hjem.
  • Hvilke ydelser du tilbyder – Her kan du med fordel liste, hvilke forskellige ydelser du leverer. Har du nogle lidt atypiske ydelser? Måske bager du kager efter bestilling, udvikler opskrifter, eller tager billeder for andre? Så kan du her gøre virksomhederne opmærksom på dette.
  • Liste over virksomheder, du har samarbejdet med – Her har du mulighed for at etablere “social proof”, nemlig at virksomheden kan se, at andre har brugt dig til deres markedsføring, og at de derfor roligt kan bruge dig også.

Ovenstående er blot mine anbefalinger til indholdet i dit mediekit. Mener du ikke at visse punkter passer til din blog, eller har du svært ved at udfylde dem, så udelad dem.  Som minimum vil jeg dog anbefale, at du har en introduktion af bloggen samt en forklaring af, hvem dine følgere er.

Hvilke tal skal jeg bruge, når jeg fortæller om mine følgere?

Virksomheder er interesserede i at vide, hvilke personer der følger med i din blog, og hvor mange mennesker de derved kan nå ud til gennem dig.
For en virksomhed er en blog en markedsføringskanal ligesom så mange andre. Når man som virksomhed skal beslutte, hvor markedsføringskronerne skal ligge, vil de derfor gerne vide, hvor langt de kan nå ud for dem. På den måde kan de sammenligne de forskellige kanaler med hinanden og se, hvilke der giver størst udbytte. Husk på, at en virksomhed altid vil annoncere der, hvor de tjener mest på de annoncekroner, de punger ud med. Derfor opfordrer jeg altid bloggere til at tage en dialog med den enkelte virksomhed, omkring hvilke forventninger de har til samarbejdet og resultaterne heraf.

Men lad os dykke lidt længere ned i de konkrete tal.

Har du en blog? Hold dig opdateret med den nyeste viden

Tilmeld dig nyhedsbrevet og få besked, når der er nye blogindlæg eller lovgivning, du som blogger bør kende til.

Tal fra bloggen – Google Analytics

På bloggen vil virksomheder typisk være interesseret i antal sidevisninger, antal sessioner, antal unikke brugere, antal sider per session, gennemsnitlig sessionsvarighed og det gennemsnitlige antal visninger på nye blogindlæg.

Disse tal er med til at give virksomheden et indblik i, hvem dine læsere er.

  • Antal brugere viser, hvor mange unikke personer der læser med på din blog
  • Antal sessioner per bruger siger noget om, hvor ofte dine læsere besøger din blog i det givne tidsrum
  • Sider per session siger noget om, hvor meget de besøgende “bladrer rundt” på din blog
  • Sessionsvarighed siger noget om, hvor lang tid dine besøgende i gennemsnit bruger på bloggen
  • Gennemsnitligt antal visninger på nye blogindlæg siger noget om, hvor mange de kan forvente læser indlægget, hvis virksomheden køber et sponsoreret indlæg på din blog

De fleste af de data kan findes under “målgruppe > oversigt”, med undtagelse af det gennemsnitlige antal visninger på nye blogindlæg. Det er du nødt til selv at udregne, medmindre du har et plugin, der kan vise det.

Instagram

Her vil virksomhederne gerne vide hvor mange følgere, du har, hvad din gennemsnitlige interaktionsrate er, hvad dit gennemsnitlige antal visninger er, og hvad din gennemsnitlige reach er. Dette gælder både for billeder, video og story. (Dog ikke interaktionsrate til story)

Alle tal kan findes under insights direkte i Instagram, når du har en virksomhedsprofil. Du skal blot udregne gennemsnittet.
Interaktionsraten er det tal, der beskriver, hvor mange procent af dine følgere, som interagerer med dit indhold. Det beregnes derfor således:

Demografi vil jeg komme ind på længere nede i indlægget.

Facebook

Ligesom med Instagram er virksomhederne også på Facebook interesseret i antal følgere, interaktionsrate, gennemsnitlige visninger og gennemsnitlig reach. Har du aktivt brugt links i dine opslag, kan du også komme med tal på gennemsnitligt antal kliks på link.

Alle tal findes under insights på Facebook. Du skal selv udregne gennemsnit, men Facebook har udregnet interaktionsraten for dig. (Facebook udregner dog interaktionsraten anderledes, da de tager klik på billede, klik på link og tryk på “læs mere” med i udregningen)

Demografi

Når en virksomhed skal lave et samarbejde med en blogger, vil de gerne vide, om bloggeren når ud til virksomhedens målgruppe.
Derfor er de i interesseret i:

  • Hvor i verden kommer dine læsere fra?
  • Hvordan er kønsfordelingen?
  • Hvordan er aldersfordelingen?
  • Hvilke interesser har de?
  • (Bonus) Er der nogle budskaber de har resoneret særligt godt med?

Lad os sige, at de kan vælge mellem blogger A og blogger B.

Blogger A har 20.000 følgere.
Blogger B har 100.000 følgere, og begge koster det samme.

Blogger A har 95% danske følgere – Det vil sige 19.000 danske følgere.
Blogger B har 15% danske følgere – Det vil sige 15.000 danske følgere.

Her vil en virksomhed, som kun sælger til danskere, være mest interesseret i den lille blogger, da målgruppen matcher bedre. Eksponering til denne målgruppe er derfor mere værd for virksomheden.

Men hvis nu blogger A har 10% kvindelige følgere og blogger B har 33% kvindelige følgere, og virksomheden henvender sig til kvinder, ser den interessante målgruppefordeling sådan her ud:
Blogger A = 1.900 danske kvinder
Blogger B = 5.000 danske kvinder

Som du nok kan gennemskue, vil virksomheden få mest ud af at lave et samarbejde med blogger B nu.

Ovenstående er et eksempel på, hvorfor det er vigtigt for virksomheder at tjekke målgruppen for en given blogger. Som blogger kan du dog også bruge det som et salgsargument i dialogen med virksomheden, hvis dine følgere matcher deres målgruppe særdeles godt.

For at være helt korrekt, skal der enten laves en akkumuleret demografi for alle dine medier, eller separate demografier for de enkelte medier. Dette vil dog i de fleste tilfælde være langt mere, end virksomhederne har brug for at vide eller efterspørger.

En generel cirka-demografi vil derfor være at foretrække. Så kan virksomhederne altid spørge ind, hvis de ønsker det uddybet yderligere.

Det kunne for eksempel være, hvis de kun ønskede at annoncere på ét af dine medier, at de ville se demografien separat for det medie.

Ofte vil screenshots direkte fra Instagram, Facebook eller Google Analytics være tilstrækkeligt. Se for eksempel nedenstående tal fra Sund-mor.dk.

Hvordan laver jeg et mediekit?

Mediekittet kan laves på mange måder. Typisk kan det gøres i Word eller et andet tekstredigeringsprogram. Personligt bruger jeg programmet Canva, da jeg synes mulighederne for at lave et flot visuelt mediekit, er en del bedre i Canva.

Det vigtigste er dog, at du har det rigtige indhold i dit mediekit.

Eksempel på et mediekit

Jeg har været så heldig at få lov til at fremvise Grødgrisens mediekit for juli, som jeg synes er særligt godt!
Måske du kan bruge det til at få lidt inspiration til dit eget mediekit.

Har du nogle spørgsmål, er du være mere end velkommen til at efterlade en kommentar.

God arbejdslyst fra BloggerSpace teamet! :)

Kender du én, der skal se dette indlæg?

Email
Send en mail med et link til denne side

Skriv et svar

Brug for hjælp til din blog?

Tag kontakt i dag og få hjælp til din blog
Luk menu

Bliv en del af bloggerkartoteket og bliv lettere fundet af virksomheder - Det er ganske gratis!

Send os blot lidt info om dig og din blog, så får vi dig tilføjet til kartoteket.

Beskrivelsen må maks være 180 tegn inkl. mellemrum, billedet skal være helt kvadratisk og minimum 300×300 pixel, hvor du eller dit logo fremgår i midten.

Har du brug for hjælp til din blog?

Har du udfordringer du ønsker hjælp til? Så tag fat i os, så tager vi en ganske uforpligtende snak om hvordan vi kan hjælpe dig!